Sund kost.
På Fole Friskole prioriterer vi den fysiske trivsel på linie med den psykiske. Hver skoledag begynder med idræt og musik for alle skolens elever.
Derfor vil vi, som en naturlig forlængelse af den daglige idrætstime, gerne hjælpe elverne til nogIe sunde madvaner.
Formål:
Formålet med kostpolitikken er at fremme børnenes trivsel, herunder deres sundhed og udviklingsmuligheder.
Vision:
At eleverne gennem sunde kostvaner får energi og god koncentrationsevne og på længere sigt får dannet et godt grundlag for et raskt og sundt voksenliv.
Signalværdi:
Skolen ønsker at sende et klart signal om kostens betydning for børns indlæring. Dernæst ønsker vi, at der er en sund sammenhæng mellem skolens daglige idrætstimer og elevernes indtag af fødevarer.
Mål:
· Sunde kostvaner, så både krop og hjerne får det rigtige brændstof.
· Daglig motion, der bidrager til god fysisk trivsel.
· Et samarbejde mellem skole og forældre, så sundhed og gode kostvaner er en fælles sag.
· At fremme elevernes koncentration og energi, så de får et større udbytte af undervisningen.
· At minimere børnenes sukkerforbrug, så deres koncentration og indlæringsevne skærpes.
· At eleverne lærer, at deres trivsel er tæt forbundet med det de spiser.
Kostpolitikken i praksis:
Morgenmad:
Det forventes, at børnene har spist morgenmad hjemmefra
Madpakke:
Det er forældrenes ansvar, at børnene har en sund madpakke med.
Frugtordning:
Det tilstæbes at alle deltager i frugtordningen, eller selv medbringer frugt.
Sodavand:
Sodavand hører IKKE til i hverdagen på Fole Friskole.
Slik:
Slik hører IKKE til i hverdagen på Fole Friskole.
Hvis man ønsker at have slik med, er det ok at dele ud til alle i klassen ved festlige lejligheder.
FRISK FRUGT ER BEDST
SLIK OG SODAVAND ER KUN TIL FEST