Første skoledag

Første skoledag foregår om aftenen fra 17-19. Elever og forældre møder ind i niveauerne, hvor lærerne byder velkommen, informerer lidt om det kommende skoleår, og eleverne får deres siddepladser, så de er helt klar til den ægte skoledag dagen efter.
 
Efter sammenkomsten i niveauerne, mødes alle elever, søskende, forældre, medarbejdere og bestyrelse til fællesspisning i hallen.
 
Hver familie skal medbringe en ret til det store fælles “Ta´selv bord”. 
Man skal huske selv at medbringe service og evt. drikkevarer.
 
Et par skønne timer, hvor vi synger, snakker, spiser og får hilst på hinanden – en rigtig god start på et nyt, eller måske det første skoleår.



 Fole Friskole & Naturbørnehave
 - et godt sted at være