Årsplaner Pil




Årsplan dansk. Pil 2023-2024

Vi arbejder med ”Den første dansktræning i 0.kl og Den anden dansktræning i 1.klasse”

Den Første Læsning 

Diktat i 1.klasse.

ZAK i skole

Hentediktat

Supplerende materiale med bl.a.vendespil, små kryds og tværs og små skriveopgaver.

Alkalær læsebog og tilhørende opgaver. 

Kopiark fra “www.gratisskole.dk. , www.printland.dk og www.legoglektie.dk 

Dansktip. Evalueringsmateriale.

Emne

Fordybelsesområde

Bogstavernes størrelser og lyde.

Kopiark 


Emnet er bogstaver. 

Eleverne arbejder alfabetisk med et nyt bogstav hver uge og dertilhørende ord. Kopiark udleveres fra hjemmesider såsom www.gratisskole.dk, med øvelsesopgaver i det aktuelle bogstav.

ZAK i skole

ZAK er et lille rumvæsen, der lander på jorden, tilfældigvis i en skolegård. Bogen er en skole-hjem arbejdsbog. 

Kasser med “ting”

Små kasser med "ting", der giver børnene større ordforråd og kendskab til ting fra dagligdagen og ting fra hele verden.

Den første læsning.

Læse Bogen handler om Ida og Emil, der laver forskellige ting.


Hentediktat

Kendte sætninger fra læsebogen opsættes forskellige steder. Eleverne læser sætningerne og “løber” retur og skriver det i deres hæfte.

Læsefidusen

Læsefidusen spiller en rolle ift undervisningen. Han kan komme med gode råd og komme på besøg hos eleverne. Når han har været på besøg i et hjem, skal eleven fortælle om det efterfølgende.

Bogstav vendespil.

Eleverne arbejder med bogstaver (både store og små), som de selv farvelægger ud fra om det er konsonanter eller vokaler. Derefter spiller de vendespil, hvor bogstaver skal genkendes, samt nævne ord der starter med de pågældende bogstaver. 

Rollespil og drama.

Eleverne arbejder med rollespil. Det gavner emotionel læring og konflikthåndtering. 

Dialogisk læsning

Eleverne lytter til oplæste historier, hvorefter der snakkes på klassen, hvad bestemte ting betyder. Dette giver eleverne et større ordkendskab. 

Rim og remser

Halfdan`s ABC rim og remser. Eleverne arbejder med rim og remser.

Biblioteket

Eleverne kommer på skolens bibliotek. Her vil de hovedsageligt låne billedbøger, hvor de selv, og sammen, skal lave deres egen fortælling. 1.klasse læser for hinanden.

Udeleg og gamle dage.

Vi skal lege gamle lege udenfor . Eks bank banke bøf, alle mine kyllinger kom hjem, hinkesten osv.

Eleverne skal se små filmklip om at gå i skole i gamle dage.

Filosofi for børn

Eleverne lærer, gennem leg og små opgaver, at argumentere, lytte, undre sig, sætte sig i hinandens sted og formulere sig.

Eventyr 

Eleverne skal høre om eventyr og lave deres eget eventyr.

Bondegård

Eleverne skal lære dyrene fra bondegården at kende. Hvordan de lever, hvad de spiser osv.

Dansktip

https://dansktip.dk/kopiark-indskole/ supplerende materiale





Årsplan i matematik i 0.kl. 2023/24

Kompetencemål:

Tal:

Antal:

Figurer og mønstre:

Eleven kan anvende tal og geometrisk sprog i hverdags-situationer.

Eleven kan læse og ordne etcifrede naturlige tal. Eleven har viden om tal-symboler og deres ordning.

Eleven kan bestemme antal i hverdags- situationer. 

Eleven har viden om metoder til 

Antalsbestem-

melse.

Eleven kan gengive og beskrive enkle figurer og mønstre, herunder i digitale medier.

Eleven har viden om enkle geometriske figurer og mønstre.


Der arbejdes med bogsystemet; ”Sigma for 0.klasse”. Ligeledes vil eleverne have en ekstra mappe, hvori der forefindes ekstra opgaver, der understøtter de forskellige emner, som vi arbejder med i klassen.

Der vil hver uge være matematikaktiviteter; fx spejlingsstopdans, leg med trylledej, ordreblindebuk, tal på linje, 10´vennerlege, spil, aktiviteter med størrelser og former mv.

Der vil blive taget udgangspunkt i:

”100 ideer til aktiviteter i matematik” af Bo Kristensen og Rikke Teglskov.

”ALLE ER MED, matematikaktiviteter i børnehaveklassen” af Margit Holm.

 

Årsplan i matematik i 1.kl. 2023/24


De centrale kundskabs- og færdighedsområder: 


Arbejde med tal og algebra

Arbejde med geometri

Matematik i anvendelse

Kommunikation og problemløsning


Tal 

Optælling og talnavne: tælle til 20, 50, 100. Tælle med 10ére. Læse, skrive og ordne tal til 100. kende til positionssystemet (tiere og enere).

Addition: anvende symbolerne + og =. Kende og anvende addition med tal under 50. kende til addition med tierovergang. Løse hverdagsproblemer vha. addition.

Subtraktion: anvende symbolerne – og =. Udregne forskel. Hvor mange flere; hvor mange færre. Løse hverdagsproblemer vha. subtraktion.

Gruppering og veksling: gruppere i sæt på 2,3,4 og 5. veksle mønter og sedler.

Mønstre: lave mønstre med tal. Fortsætte mønstrene. Ulige tal og lige tal.

Halve og kvarte: identificere og lave halve og kvarte. Bruge lige store dele.

Lommeregner: anvendelse af lommeregneren til addition og subtraktion.


Geometri 

Sortering af polygoner

Lave og bruge polygoner og polyedre: lave 2D og 3D figurer. Se på relation mellem dem.

Symmetri: genkende symmetri og lave symmetriske tegninger.

Mønstre: lave mønstre. Genkende og fortsætte geometriske mønstre. Opdage vandrette og lodrette linjer.

Blive sikker i at måle afstande: sammenligne længder uden anvendelse af standardiserede enheder. Måle, ordne og bergen med ikke standardiserede mål. Opdage behovet for standardiserede mål. Indføre meter og centimeter.

Vægt: sammenligne, ordne og beregne med ikke stand. mål.

Areal: sammenligne, ordne og beregne med ikke stand. mål. 

Rumfang og rumindhold: sammenligne, ordne og beregne med ikke stand. mål.


Matematik i anvendelse

Sortering i gruppering: sortering igen og igen ud fra forskellige kriterier og drøftelse af kriterierne, idet vi sikrer os, at en genstand kan tilhøre mere end en gruppe. Indføre den tomme gruppe.

Indføre diagrammer: indføre skriftlig notation til sorteringsøvelserne på flere måder.

Indsamling og registrering af data: lave simple undersøgelser og vise resultat fx i et pindediagram.

Simpel sandsynlighed/tilfældighed: terningekast/spil.

Tid og klokken: kende klokken på et ur. Navne på ugedage og måneder.


Problemløsning og arbejdsmetoder


Sprog: kende nogle matematiske begreber og kunne beskrive matematiske processer.

Eksperimenter: kunne gennemføre og observere. Samarbejde.


Vi arbejder med bogsystemet Sigma for første, og eleverne har en ekstra mappe med skriftlige opgaver, som understøtter deres emner.

Der vil hver uge være matematikaktiviteter; fx spejlingsstopdans, leg med trylledej, ordreblindebuk, tal på linje, 10´vennerlege, spil, aktiviteter med størrelser og former mv.

Der bliver bl.a. taget udgangspunkt i:

”100 ideer til aktiviteter i matematik” af Bo Kristensen og Rikke Teglskov.



Årsplan for Pil i Engelsk 


Emne/materiale

Fordybelsesområde

Links

Årstider og højtider


Ugedage og måneder

Eleverne får kendskab til ord relateret til de årstider og højtider, vi løbende møder gennem skoleåret, vha. bøger & kopiark m. praktiske, kreative og teoretiske opgaver, sange/danse og lege.  Ligeledes om ugedage og måneder.


Basis engelsk 

Gennem kombinerede læringsmetoder vil eleverne lære de engelske farver, tal, former, madvarer, familierelationer/familiemedlemmer,  sport/hobbyer, mm.  Ligeledes vil eleverne lære at sige og forstå korte sætninger.


Bog - Let’s do it 0. klasse


Bog - Break 1. klasse

Bøgerne indeholder relevante opgaver, og vi vil springe lidt i siderne og dermed lave de sider, der passer til de emner som vi kommer til at arbejde med i løbet af skoleåret, heriblandt årstiderne, ugedagene, farverne, tallene, familien, tøj, sport/hobbyer, mm. 

https://forlagetdelta.dk/produkt/new-lets-do-it-step-0/


https://forlagetdelta.dk/produkt/break-1st-round/

Kopiark

Relevante kopiark som supplement til bøger for en målrettet undervisning.


Sange & lege

Som bidrag til varieret undervisning vil vi starte/slutte hver lektion med en sang/leg, for at koble emnerne vi arbejder med teoretisk sammen med noget praktisk, sjovt og aktivt. Et eksempel hertil vil være at lege McDonald’s Drive-In, hvor eleverne på bedste vis skal ekspedere hinanden og bestille på engelsk.

https://www.youtube.com/watch?v=mXMofxtDPUQ


https://www.youtube.com/watch?v=D0Ajq682yrA


https://www.youtube.com/watch?v=RuqvGiZi0qg

Tværfagligt med billedkunst

Engelsk-undervisning vil være tværfaglig med billedkunst, hvor eleverne bla. skal lave og pynte en “ordbank”, hvori eleverne løbende putter laminerede billeder i, af de ting som de har lært det engelske ord for.






Årsplaner, forenklede fælles mål: 

I Danmark er der en lang skoletradition for, at Undervisningsministeriet fastsætter rammer for undervisningens indhold og mål (de såkaldte Forenklede Fælles Mål). Her er det op til skolen at fylde det indhold ind i fagene og benytte de pædagogiske metoder, der både lever op til den fastsatte ministerielle ramme og den gruppe af elever, undervisningen retter sig imod. 

Friskolerne er ikke direkte forpligtede til at følge Forenklede Fælles Mål, men resultatet af vores undervisning skal “stå mål med” undervisningen i folkeskolen. 

På Fole Friskole fortolker vi at “stå mål med” på den måde, at vi kan vælge indhold og den form, vi skønner er det bedste for helheden og den enkelte. 

Vi udarbejder hvert år vores egen årsplaner for undervisningen, som underbygger de mål, der skal arbejdes efter. Disse er med til at sikre, at vi som minimum “står mål med” de samme krav, som der forventes i folkeskolen. 


De forenklede fælles mål kan ses her:

Fælles mål



Årsplan PIL Kristendom 2023-2024

Emne/materiale

Fordybelsesområde

Links

Bibelske fortællinger

Der tages udgangspunkt i den danske kristendom.

https://www.youtube.com/playlist?list=PLdPmo_fYk0IdgbNVE8w5Pnruk9WX65_YG

Tro og tanker

“Det tror jeg ikke på”

Måske har du hørt nogen sige det. 

Men hvad betyder det ikke at tro på noget eller nogen?

 

Frelse, nåde og tro

Er du nogensinde blevet frelst fra noget? Skal man altid tilgive hinanden? Hvad er synd? Hvorfor bliver historien om Adam og Eva kaldt for syndefaldet? Hvad vil det sige at vise nåde?

 

Store følelser

Kærlighed og glæde. Had, jalousi og angst. Det er bare nogle af de følelser, livet er fyldt med. Nogle gange er vi mennesker glade, andre gange er vi sure. Vi kan også være bange og kede af det. I dette forløb skal vi arbejde med nogle af de følelser, alle mennesker har. Og vi skal arbejde med dem på mange forskellige måder.

 

 

Den blå planet

Den blå planet. Sådan kalder man planeten Jorden. Men ved du, hvordan verden blev til? Eller hvorfor?

 

Højtider

Her skal eleverne arbejde med de forskellige højtider, der bliver fejret.

 

Andre mærkedage

Hvilke andre dage bliver også markeret i nogle familier.

 

Fabler

Vi hører om heste, grise og køer, om den trofaste hund på stranden, lammene i ly under kæmpedyssen, den gamle kone og hendes hest, påfuglen der værner sine unger mod ræven, og ikke mindst den dræbte vildand og hendes efterladte unger.

Gennem snart tre århundreder har Kaalunds Fabler for børn med tegninger af Johan Thomas Lundbye underholdt børn og barnlige sjæle. Nu har Vagn Lundbye gen-digtet de klassiske og kanoniserede fabler.

 

Små film om ovenstående

emner.

.

https://www.youtube.com/playlist?list=PLdPmo_fYk0IdgbNVE8w5Pnruk9WX65_YG

 

Årsplan Natur og teknologi i pil 0. og 1. klasse 2023/2024

Uge

Emne

Beskrivelse 

Mål 

34-41

Afrikas dyr

Vi arbejder med et forløb om Afrikas dyr fra https://cdn.legoglektie.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fagtekster-om-dyr_compressed-1.pdf 


Vi arbejder med:

  • Strudsen, giraffen, elefanten, zebraen, krokodillen, løven, flodhesten, næsehornet. 

  • Fagord.


  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe.

  • Eleven kan mundtligt anvende enkle fagord og begreber.

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber. 

  • Eleven har viden om enkle naturfaglige teksters formål.

  • Eleven kan orientere sig i en enkel fagtekst.

42-45

Sommerfugle 

Vi arbejder med et forløb om sommerfugle fra https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/indskoling/tema/ramasjang-redder-sommerfuglene 


Vi arbejder med:

  • Hvad er en sommerfugl?

  • Sommerfuglenes seje forvandling.

  • Hvordan kan vi hjælpe sommerfuglene.

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. 

  • Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur.

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe.

  • Eleven kan anvende naturtro modeller.

  • Eleven kan med enkle modeller fortælle om organismers opbygning.

  • Eleven har viden om organismers opbygning. 

  • Eleven kan genkende natur og teknologi i deres hverdag. 

  • Eleven har viden om natur og teknologi i det nære.

  • Eleven kan fortælle om egne resultater og erfaringer.

  • Eleven kan mundtligt anvende enkle fagord og begreber.

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber.

  • Eleven kan fortælle om sommerfuglens opbygning og udvikling.

  • Eleven har viden om, hvordan de kan hjælpe sommerfuglene.

  • Eleven kan lave en simpel undersøgelse af biodiversiteten i skolegården.

46-49

Planter 

Vi arbejder med kompendie fra www.opgaveskyen.dk


Vi arbejder med:

  • Eleverne skal tegne en plante.

  • Vi taler om delene på en plante. 

  • Hvordan en plante vokser.

  • Hvordan en plante vokser.

  • Fagord om planter.

Hvad skal en plante bruge.

  • Eleven har viden om enkle fagord og begreber.

  • Eleven kan mundtligt og skriftligt anvende enkle fagord og begreber.

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe.

49-1

Superdyr 

Vi arbejder med et forløb om superdyr fra https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/indskoling/tema/superdyr-i-saerklasse 


Vi arbejder med: 

  • Superdyr i skolegården.

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

  • Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur.

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe.

  • Eleven har viden om organismers opbygning.

  • Eleven kan mundtligt anvende enkle fagord og begreber.

  • Eleven kan fortælle om et smådyrs superkræfter.


2-5

Sød, nuttet og fare

Vi arbejder med et forløb fra dr skole https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/indskoling/tema/soed-nuttet-og-i-fare 


Vi arbejder med:

  • Pindsvineunge.

  • Dueunge.

  • Kattekilling.

  • Due.

  • Isfugl.

  • Sælunge.

  • Eleven har viden om dyr, planter og svampe. 

  • Eleven har viden om organismers opbygning. 

  • Eleven har viden om organismers årscyklus.

6-10

Saltvand og ferskvand

Vi arbejder med et forløb fra dr skole https://www.dr.dk/skole/natur-og-teknologi/indskoling/tema/saltvand-og-ferskvand 

vi arbejder med:

  • To typer af vand i kredsløb.

  • Saltvand .

  • Ferskvand.

  • Forskellen på saltvand og ferskvand.


  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

  • Eleven kan undersøge lys, vand og vejr i hverdagen. 

  • Eleven kan forklare hvor man kan finde saltvand og fersk vand i naturen. 

  • Eleven kan fortælle om forskel på saltvand og ferskvand.

  • Eleven får viden om vandets kredsløb.

11-14

Mig og min hjerne

Vi arbejder med et forløb fra www.legoglektier.dk 


file:///C:/Users/Henning%20Hans%20Nissen/Downloads/mig-og-min-hjerne-1-laer-om-hjernen.pdf 


Vi arbejder med:

  • Hjernen og hvordan den styrer, husker, er opmærksom.

  • Viden om hjernen.

  • Hjernens hylder.

  • Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

  • Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

  • Eleven kan mundtligt forklare om hjernens hylder samt hvordan den er opmærksom, styrer og husker.

14-25

Årstider

Vi arbejder med et forløb fra leg og lektie: https://cdn.legoglektie.dk/wp-content/uploads/2021/11/Aarstider-natur_teknik-5-2.pdf 


Vi arbejder med:

  • De fire forskellige årstider forår, sommer, efterår, vinter.

  • Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag.

  • Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser.

  • Eleven har viden om vejr, vands tilstandsformer og karakteristika ved lys.

  • Eleven kan illustrere vejr og årstider.

  • Eleven har viden om dagslængde, temperatur og nedbør.

  • Eleven har viden om karakteristika ved årstider i Danmark.

  • Eleven har viden om nedbør, vind og temperatur.


Ret til ændringer forbeholdes

 



Årsplan for Billedkunst i Pil 


Emne/materiale

Fordybelsesområde

Links

Læring om farver

Gennem kreative projekter får eleverne læring om grundfarver og nuancer, samt hvordan farver kan kombineres og blandes.

https://multimediedesigneren.dk/wp-content/uploads/2021/11/fargesirkel-47-1-1024x996.jpg

Redskaber & lærreder

Eleverne lærer at bruge forskellige redskaber & lærreder til at skabe kunst og billeder.
Bla. male med fingrene, lege med modellervoks, puste farverige bobler med sugerør på papir, vinduesmaling, lave struktur med gafler, mm. 

Herigennem øves motorik samt koordinering af bevægelse og syn.


Ansigtsudtryk, følelser/humør og stemninger

Eleverne lærer at udtrykke og aflæse ansigtsudtryk, følelser/humør og stemninger i billeder/figurer, herunder selvportrætter og små quizzer


Større projekt til udstilling på skolen

Hver elev laver et dyr der lever i vand, på land og i luften samt et fantasi rumvæsen, som hænges op på et lærred med i forvejen malet hav, landskab, himmel og univers.
Her vil eleverne benytte forskellige materialer, diverse krea-metoder, fantasi og viden til at skabe fælles kunst, der udstilles på skolen og som kan betragtes dagligt af eleverne i dette og fremtidige skoleår.


Collage

Vi skal skabe collager med fokus på form, farve og nuancer.


Fælles projekter

Fokus på fællesskab, samarbejde og kompromiser i mellemstore fællesprojekter.


Fortælle historier med kunst og fantasi

Eleverne vil lære at fortælle historier gennem kunst, både i et enkelt billede og billedserier (tegneserie & animationsfilm)


Tværfaglig med engelsk

Eleverne vil skabe ting ud fra ovenstående, som vi løbende vil benytte i engelskundervisningen.



Årsplaner, forenklede fælles mål: 

I Danmark er der en lang skoletradition for, at Undervisningsministeriet fastsætter rammer for undervisningens indhold og mål (de såkaldte Forenklede Fælles Mål). Her er det op til skolen at fylde det indhold ind i fagene og benytte de pædagogiske metoder, der både lever op til den fastsatte ministerielle ramme og den gruppe af elever, undervisningen retter sig imod. 

Friskolerne er ikke direkte forpligtede til at følge Forenklede Fælles Mål, men resultatet af vores undervisning skal “stå mål med” undervisningen i folkeskolen. 

På Fole Friskole fortolker vi at “stå mål med” på den måde, at vi kan vælge indhold og den form, vi skønner er det bedste for helheden og den enkelte. 

Vi udarbejder hvert år vores egen årsplaner for undervisningen, som underbygger de mål, der skal arbejdes efter. Disse er med til at sikre, at vi som minimum “står mål med” de samme krav, som der forventes i folkeskolen. 


De forenklede fælles mål kan ses her:

Fælles mål





 

 

 



 Fole Friskole & Naturbørnehave
 - et godt sted at være